Ny bog på vej

Omkring årsskiftet 2020/2021 udgiver Lærke Morell på Forlaget DeCostaMorell en dansk udgave af bogen “Playful Parenting” af Lawrence J. Cohen.

Playful Parenting kan bruges, hvor som helst og når som helst. Ikke kun når det er tid til at lege. Playful Parenting starter med leg, men det rummer så meget mere – lige fra at trøste en grædende baby til at hænge ud i indkøbscenteret; fra vilde pudekampe til at tage støttehjulene af cyklen; fra at forhandle om regler og aftaler til at tage sig af den følelsesmæssige reaktion der kommer ovenpå et uheld eller en konflikt; fra at gøre sig klar til skole, til at lytte til et barns frygt og drømme før sengetid.

Psykologen Lawrence J. Cohen siger, at leg er børnenes måde at udforske verden på, det er sådan de udtrykker deres inderste følelser. Leg er børnenes måde at komme tæt på dem de holder af, at arbejde sig igennem situationer som stresser dem eller gør dem bange – og så leger de selvfølgelig for at brænde krudt af. Det er derfor Playful Parenting er så vigtigt og så effektivt, når du vil skabe et tæt bånd til dit barn. Igennem legen møder vi barnet i barnets verden. Igennem legen kan vi bearbejde intense følelser som f.eks. vrede og frygt, styrke barnets selvtillid og lægge fundamentet til et meget bedre samarbejde i familien.

Den danske titel på bogen bliver “Playful Parenting – Leg jer til en lettere hverdag”.

– og Lærke Morell